Boeuffet & Sutrapumo – aggressivt rap-metal
Der var lagt op til ballade på stengade 30. Det lille lokale skulle indtages af hårdt rockende Boueffet og Sutrapumo, der begge spiller rap metal på den aggressive måde. Desværre var Stengade halvtom, da Boeuffet gik på, og det lagde en dæmper på publikums lyst til at gå amok, publikums passivitet var derimod svær at spore i bandets intense og aggressive sceneoptræden. Boueffet hylder det danske sprog ved at rappe på dansk, og lægger sig op af mestrene på dette felt; Malk De Kojn. Efter min mening er Tue, Geo og Blæs de eneste der behersker den temmelig svære disciplin, og derfor er det vel naturligt at hente sin inspiration herfra. Hvor grænsen mellem inspiration og plagiering går, er svær, og at bedømme det ud fra en livekoncert med relativ dårlig lyd er ikke retfærdigt, dog syntes jeg at det lyriske univers var genkendeligt. Boueffet er nede med nummer 5, men ikke med i Gylleleje.
En af gruppens største kvaliteter er deres jazzede og funky’e introer, hvor samspillet mellem bandet er helt i top, der viser de tydeligt originalitet og personlighed, desværre sparkes for mange af numrene i gang med et råb a’la Zach de la Rocha.
Jeg syntes at Boeuffet har et rigtig godt potentiale, mc’erne har et lækkert flow, bandet spiller godt og musikken er kreativ, men samtidig minder det til tider om noget man har hørt før.
Det var slet ikke meningen at jeg skulle skrive noget om Sutrapumo, men det bliver jeg nødt til. Her er tale om nogle drenge der kan deres kram, dj’en drejer på et par knapper og et lydorgie folder sig ud, ind på scenen brager resten af bandet og fyrer op for et power set, med alt fra bad-ass rim til samba rytmer
Sutrapumo har deres helt egen lyd, ført an af guitarens rene lyd, enten godt distorted eller med masser af lækker chorus på. Bunden lægges stabilt af bas og trommer i et tight og svingende samarbejde. De to rappere leverer budskabet udtryksfuldt og personligt ved hele tiden at rappe indover hinanden og sammen med dj’ens magi dannes der et detaljeret og varieret lydbillede. På scenen er der tæt kontakt band imellem og man kan se de nyder og lever for deres metier, derfor blev jeg godt overrasket da jeg vendte mig og så at salen var temmelig øde. Hvis Sutrapumo giver den så meget gas på et halvtomt Stengade en onsdag, så kan jeg kun opfordre alle til at bestille billet til deres næste optræden, jeg står i hvert fald helt sikkert på forreste række.