SPOT09: Love Julie – ikke så elskværdig

Love Julie havde lørdag aften på trods af deres elektroniske trommer og elektriske guitar fået lov at spille på den lille scene, der ellers var dedikeret den akustiske musik.

I en reduceret udgave med kun tre af de fem medlemmer formåede de ikke at fremvise noget særligt spændende, der overbeviste mig som førstegangslytter af deres musik, om at jeg partout er nødt til at lytte til dem igen. Til gengæld virkede det som om, en stor del af de fremmødte var yderst tilfredse med de lokale helte.

Guitarlyden var forholdsvis sprød, og trommeslageren var stormester i dui-lyde og knitrende elektronisk hi-hat, men til gengæld havde de fleste af numrene melodimæssigt en del tilbage at ønske – de var efter min mening for tynde og letbenede. Kun deres up-tempo semi-hit “So Good”, der er ret catchy og har radiohit-potentiale (så må man afgøre med sig selv, hvorvidt det er godt eller skidt), men stadig letbenet, og slutningen på “Alright!”, der ellers startede ret stille i forhold til resten numrene og endte ret støjende og med en masse gentagelse af “that’s alright”, hævede sig lidt over den grå masse af poppet rock der er nok så rigeligt af.

Som afslutning på deres optræden fremviste de deres nye video til “So Good”, der gav mig ret mange associationer i retning af Dee-Lites video til “Groove is in the heart”.