A.P. Møller Band

“Jeg citerer Formand Mao i flæng, for det er ikke noget te-selskab, det her”. Og så har han selv sagt det, Niklas Burman, forsanger i A.P. Møller Band. Hvis det nu alligevel var et te-selskab, så kunne jeg godt finde på at udskifte kaffekoppen med et te-krus for en eftermiddag.

Vi finder gamle rotter i A.P. Møller Band. Siden 1989 har de stukket instrumenterne i øvelokalets forstærkere og spillet det, de selv kalder “dansksproget provopop”. Provokationerne begrænser sig dog til pletvist politisk ukorrekthed, men det er nu et frisk pust at høre en klar og tydelig vokal synge om “en kynisk og forkælet generation, der har fået det hele stukket op under næsen” end det er at få bekræftet, at hjerte rimer på smerte.

Der er tale om fire, solide sange, velspillende musikere og interessante melodier – og en meget autentisk live-lyd; jeg tror faktisk ghettoblasteren stod i lokalet ved siden af, da de optog demoen.

Selvom band-medlemmerne på deres hjemmeside hårdnakket hævder at være en del af A.P. Møller-koncernen, undgår de nok problemer ved at skifte navn, hvis den nye kurs er mod airplay og pladeudgivelser. Men ellers er der ikke noget i vejen for, at bandet – om end på dets egen, kryptiske facon – bliver det næste Innocent Blood eller Magtens Korridorer. Hvis de altså vil.