Er det virkelig nødvendigt at studere hjerneforskning, hvis man vil lave musik? Det mener Moon Gringo, der med deres andet album ‘Ingrid Superstar’ forsøger at vende vrangen ud på popuniverset med sange, der maner til eftertanke. Soundvenue har mødt forsanger Mette Sand Hersoug.
Da Moon Gringo udgav debutalbummet ‘Boy Girl Beat’ i 2002, så det slet ikke værst ud. Deres skæve pop-rock med boy/girl-vokaler, opfindsomme arrangementer og popkulturelle tekstreferencer vakte begejstring blandt anmelderne, og det førte til en Grammy-nominering, en Roskilde-optræden og en miniturné med Suede.
Men så blev det hverdag igen. Indie-musikere bliver ikke rige i Danmark, og Gringoerne vendte tilbage til studier og jobs. Men musikken ville selvfølgelig stadig ud. Den er ikke til at stoppe. Hele efteråret har det københavnske band derfor tilbragt al deres fritid begravet i øvelokalet hårdt arbejdende med det svære andet album. Skal man genopfinde sig selv, eller skal man holde fast i formlen?
– Vores nye plade lyder meget anderledes, den er arrangeret mindre orkestralt uden strygere og pauker. I stedet har vi fundet en masse lyde omkring os og også brugt meget usædvanlig percussion samt forskellige mærkelige instrumenter som melodika, klokkespil, tuba og forskellige fløjter. Det har givet en mere skramlet og larmende lyd, forklarer Mette Sand Hersoug.
På ‘Boy Girl Beat’ delte Mettes stemme scenen med drengene i bandet, men på det nye album, ‘Ingrid Superstar’ optræder hun som en naturlig frontfigur.
– Den gamle plade var meget konceptuel omkring det bløde mod det hårde – kvindens stemme overfor mandens. Men siden vores debutplade har jeg arbejdet virkelig meget med min sang, så nu fylder min vokal mere, forklarer Mette, der har skrevet alle sangene i samarbejde med guitaristen Anders Rhedin
Politiske tekster
Tekstuniverset på ‘Ingrid Superstar’ fremstår måske ikke umiddelbart særligt politisk. Der er ingen referencer til Mao eller håndkantslag til Bush. Men Mette insisterer på, at Moon Gringo har en dagsorden klemt ind i de fragmenterede og skæve tekster.
– Vores nye tekster er mere politiske. Ikke partipolitiske som sådan, men de skulle gerne mane til eftertanke. Vi forsøger ikke at servere opskrifter eller sandheder, men vi vil gerne have lytteren til at tage stilling til verden.
Man fornemmer da også, at Mette ikke nødvendigvis bifalder alle det vestlige samfunds værdier, når hun synger om “10 ton of beauty queens” og “2000 grocery stores” eller opfordrer sine kønsfæller til ikke at vaske sig.
– Vores tekster er blandt andet et opgør med konsumsamfundet og de etablerede kvinde- og mandeidealer. Man får så mange ting presset ned over hovedet i det offentlige rum, og reklamerne skaber en masse behov, som i virkeligheden ikke eksisterer. Har du virkelig brug for at udskifte din mobiltelefon med en nyere udgave hver anden måned?
Med snuden i teoribøgerne
Gringoerne har anlagt en meget teoretisk tilgang til sangskrivningen denne gang. Med professorbrillerne yderst på næsetippen har de studeret det 20. århundredes kunsthistorie og fundet inspiration i blandt andet pop-art og dadaismen.
– Der er en udbredt myte om, at musikeren skal være et uskyldigt naturbarn, der pludselig bliver ramt af lyset fra oven. Vi har nok et mere modernistisk syn på sagen. Vi tror på hårdt arbejde, men selvfølgelig arbejder vi også med musikken udenfor den intellektuelle referenceramme. Moon Gringo er en blanding mellem det reflekterende og det intuitive, siger Mette.
Bandet har desuden dissekeret de største popklassikere i jagten på de mest effektive sangstrukturer, og det er endda blevet til lidt hjerneforskning for bedre at forstå den gnist, der opstår, når hjernen møder musikken. Idéen om at teori dræber kreativitet, har ikke virket afskræmmende på Mette.
– Det er jo ikke sådan, at vi har ledt efter den endelige formel for den perfekte sang. Sådan en findes naturligvis ikke. Men hvis du arbejder med en følelse eller en melodistump, så ligger al den her musikteori og roder i underbevidstheden, som man så kan vælge og vrage imellem.
I poppet selskab
Moon Gringo har fået en del airplay med albummets første single ‘Dirty Underwear’, og det har blandt andet betydet, at de nu optræder på P3 mellem Christina Aguilera og Justin Timberlake. Det har virket lidt overrumplende på Mette Sand Hersoug.
– Vi har enormt stor respekt for de store popsnedkere, og vores musik opererer da også indenfor rammerne af genren. Men jeg vil ikke kalde Moon Gringo for pop – vi kommer nok nærmere lidt udefra og forsøger at vende vrangen ud på popuniverset.
Bandet turnerer Danmark i april måned, og herefter håber de, at udlandet vil vise interesse. MTV har eksempelvis købt rettighederne til nogle gamle Gringo-sange, der skal bruges som underlægningsmusik i nogle af kanalens programmer. Men uanset hvad fremtiden byder, så er jagten på den perfekt sang slet ikke afsluttet.
– Vi er overhovedet ikke færdige med at forske. Vi er nogle nørder, slutter Mette med et smil.