Terror Squad
I kølvandet på Wu – Tang Clans nådesløse erobring af hiphop tronen i halvfemserne blev utallige rapcrews dannet i forsøget på at efterligne den originale posse – identitet klanen havde skabt sig med deres Kung Fu – de syv samuraier – “Im gonna chop of your arm” samples. Terror Squads dannelse i 1998 var resultatet af de dengang allerede etablerede Bronx XL-rappere Big Punisher og Fat Joes forening og med deres puertoricanske baggrund kom Terror Squads identitet hurtigt til at handle om referencer til den macho gangsta verden som trives i USA’s store latino kvarterer. Det var Godfather på spansk og lyrikken var som taget ud af Scarface – filmen.
Efter udgivelsen af Terror Squads første album af samme navn i 1999, døde medlemmet Big Punisher af sin overvægt i 2000, og delingen mistede dermed en stor del af sin rapmæssige forankring. Tropsføreren Fat Joe har til Terror Squads anden udgivelse forsøgt at erstatte Big Puns talent ved at sende rapperne Triple Seis og Cuban Link hjem og erstatte dem med kvinderapper Remy Ma og sanger Tony Sunshine. Et hunkønsvæsen på en hiphop plade, der laver andet end at synge hooks, skaber altid forfriskende variation, men Remys rap løfter sig desværre ikke over det middelmådige og når f.eks. ikke en anden opkommende og albumaktuel rapper Jaen Grae til sokkerne.
Latino-rapper Fat Joe har derimod sine rap-momenter og sammen med Remy får han klart mest tid i rampelyset i forhold til Sunshine, Prospect og Armageddon. Sunshine synger mest hooks plus en enkelt hel serenade på det poppede ‘Streets Of New York’, Prospects rap er til tider decideret dårlig og uden timing og flow, medens Armageddon viser sig som den eneste rapper i delingen, der gider bruge tid på andet end gangstarap klicheer. På det Buckwild producerede ‘Pass Away’ tænker Armageddon over liv og eksistens med et klassisk flow.
Produktionsmæssigt falder visse numre helt igennem, men med ex-Roots keyboardspiller Scott Storchs ‘Lean Back’ produktion, har albummet den “banger”, som enhver rapper drømmer om og som sommeren igennem har skabt kaotiske tilstande på dansegulvene i New York. Det ildevarslende og dystre ‘Hum Drum’ hiver også snittet væsentligt op.
Men ædelstenen på ‘True Story’ er nummeret ‘Bring Em Back’, som Lord Finesse har orkestreret. Over Lordens guitar riff og violin lir rapper Fat Joe og genopstandne Big Pun det bedste de har lært. Hæderlig rap bliver imidlertid til middelmådig, da afdøde Big L sætter samtlige rappere på pladen skakmat i et træk, med et vers, der nådesløst udstiller hvor mange middelmådige rappere der er på denne plade.
En for at udgive albummet, to for et par hårdtslående numre og tre for Big L’s vers. Det er blevet sagt utallige gange, så sent som til Big Daddy Kane’s Århus Took It koncert, men vi gør det igen: “Big L rest in peace!!!”.