The Jon Spencer Blues Explosion

I første halvdel af 90’erne var Jon Spencer for cool til denne planet. Han havde tungen i sin svedige kind, når han gav den som moderne Elvis med hiphop-vibes og beskidte punk-riffs i ryggen. Der var sexet og sjovt i frontmandens indforståede og postmoderne univers, men nu er festen definitivt slut.

På deres seneste to album har The Jon Spencer Blues Explosion famlet vildt og forgæves for at genopfinde sig selv med henholdsvis elektroniske beats på ‘Acme’ og tilbage-til-rødderne rock’n’roll på ‘Plastic Fang’. ‘Damage’ er en ualmindelig mislykket kombination af de to.

Titelnummeret åbner showet med et tonstungt beat, der slår revner i gulvet, og en Jon Spencer der flår i guitaren, imens han skriger “Damage”. Her viser han, hvad han kan. Det er hiphoppens tyngde kombineret med svedig og uregerlig blues. Simpelt og effektivt. Men føj for den lede, hvor går det ned ad bakke der fra.

Måske har bandet selv lugtet lorten, for vægtige producere som DJ Shadow, David Holmes og Dan the Automator er hevet ind til at skubbe liv i den uinspirerede røvballe-rock’n’roll. Men selv så visionære kræfter må melde pas over for rundgange af ligegyldige riffs, barnagtige tekster og dødfødte beats. The Jon Spencer Blues Explosion er blevet en parodi på sig selv, og nu må legen stoppe.