El Ray

Det er ikke ligefrem fordi, det vrimler med surfbands, så når der kommer noget nyt fra den kant, er det altid spændende at høre, hvad der bliver budt på. At der så oven i købet er tale om et dansk band, gør det jo ikke mindre spændende – og jeg er på ingen måde blevet skuffet.

Ikke siden Tremolo Beer Gut har jeg hørt så godt et dansk surf’n’western-band. 11 numre i træk bliver man underholdt af masser af hurtige fræsende guitarløb, twang og tilbagelænede passager, hvor eneste vokale islæt er en mængde kække skrig og råb.

Der er tydeligt hentet inspiration fra surflegenderne Dick Dale og The Ventures, hvilket vel nærmest er uundgåligt, hvis man vil begå sig inden for genren. Men derudover har El Ray selv givet musikken en drejning ved blandt andet at tilføje ting som en maskinpistolssalve i takt med guitaren, og lidt theramin og orgel der på visse tidspunkter leder tankerne hen på kitschede agentfilm.

I forhold til El Rays tidligere udspil er lyden blevet langt skarpere, hvilket med stor sandsynlighed skyldes samarbejdet med Jesper Reginal fra føromtalte TBG (og bl.a. også Thau og Tothe International der også er glade for twang), der har siddet bag pulten. Det har givet det sidste lille skub, der bringer musikken et niveau højere op og har været med til at skabe et album, de godt kan være stolte af.