Smith & Mighty

Med 15 år på bagen er del vel helt okay at udgive en plade med titlen ‘Retrospective’, hvis man ellers har en karriere, der er interessant nok at kigge tilbage på. Det har Smith & Mighty – specielt set i lyset af deres massive indflydelse – både som musikere og producere – på især Bristol-scenens musikalske aktører. Med lidt mere held, så havde det måske været Smith & Mighty, der havde løbet med berømmelsens sejre for næsen af bysbørnene Portishead og Massive Attack. Men sådan gik det som bekendt ikke.

Udtrykket hos Smith & Mighty er til sammenligning med kollegaerne fra hjemstavnen mindre dyster og apokalyptisk, og tempoet er ofte skruet en smule mere i vejret. Smith & Mighty blander hiphop, funk, dub, reggae og ikke mindst soul i et lystigt urbant sammenkog. Ind imellem flirtes der også med lidt drum’n’bass.

En af højdepunkterne i karrieren er efter min mening ‘Down In Rwanda’, som også er at finde på ‘Retrospective’. Nummeret stammer oprindeligt fra gruppens debutalbum ‘Bass Is Maternal’ fra 1995. Her er dubben i centrum, og der er skruet godt op for bånd-delay maskinen. Og det er faktisk sådan jeg bedst kan lide at høre Smith & Mighty.

Lidt for ofte dyrker Smith & Mighty imidlertid deres interesse for mere polerede produktioner, som hyppigt tilsættes lidt for kønsløse soul-vokaler. Denne interesse præger desværre lidt for tit ‘Retrospective’ – måske endda hele deres karriere. Derfor er albummet også en smule kedeligt og ufarligt.

Set gennem den musikhistoriske brille er ‘Retrospective’ en udmærket præsentation af Smith & Mighty, som indiskutabelt var en vital inspirator på den engelske musikscene i begyndelsen af 1990erne. Denne brille skal dog ikke skrubbes ret langt ned på næsetippen, før det bliver en smule uinteressant at være vidne til. ‘Retrospective’ har helt klart sin berettigelse, men den er egentlig ikke specielt oplevelsesrig at lægge øre til. Albummet vidner om en lang og produktiv karriere, som – på trods af deres store indflydelse – lidt for tit kører i samme rille.