Stromba

Det første, der slog mig, da jeg hørte Strombas debutalbum, ‘Tales From the Sitting Room’, var “hovsa, det er da pænt dubbet, det her,” men selvom dub måske er et godt sted at starte, når man skal definere Stromba, skal man passe på ikke at generalisere for meget. Det musikalske udtryk spænder meget, meget vidt. Numrene er produceret over en periode på 5 år, hvilket måske forklarer variationen, men på samme tid også gør det så meget mere imponerende, at pladen hænger så godt sammen, som den gør.

Musikalsk alsidighed er en af de ting, jeg sætter allerhøjest, når jeg skal vurdere et album, og netop af den grund er jeg så glad for ‘Tales From the Sitting Room’, der ikke kun er en samplet/programmeret cd, men også indeholder live-instrumenter. Hvor jeg personligt hæftede mig ved dubben, hentes der også inspiration fra for eksempel psykedelisk rock og halvfjerdser-disko. Det ene øjeblik kan man vågne op iført et par trompetbukser i en Charles Bronson-film, det næste på et syretrip et eller andet sted i et Pink Floyd-album, der aldrig blev lavet, og jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg kan genkende ingen andre end selveste Gorillaz i ‘Septic Tank’.

‘Tales From the Sitting Room’ holder, både når man hopper rundt på et dansegulv, og når man sidder derhjemme i sofaen og hører efter. Der er ingen ende på de historier, Stromba har at fortælle.