Van Morrison

Om Van Morrison kan synge en sang, uden at den bliver udgivet, er tvivlsomt. Knap fyrretyve albums er det blevet til for troubadouren fra Belfast. På 40 år. Imponerende. Det gør bestemt ikke respekten mindre, at han her på album nr. 38 gør det så overbevisende, at man ikke ville undres, hvis Van the Man skulle beslutte sig for at skyde fyrre nye afsted, inden han må forlade denne jord.

Stilen og stemningen er mere jazz og blues, end det er folk. Dette understreges bl.a. af, at der er fundet plads to gamle jazz-swingere ‘This Love of Mine’ og ‘Lonely & Blue’. De eneste ud af det tolv numre store album, der ikke er egen produktion.

Morrison er ikke ude og svømme i nye vande på ‘Magic Time’. Flere af numrene lægger sig, som kælelystne killinger, op ad det ældre Morrison. Fra ‘Astral Weeks’ til ‘St. Dominic’s Preview’. Numre som ‘Stranded’, ‘Celtic New Year’, ‘They Sold Me Out’ og ‘Just like Greta’ har alle den der nærhedens energi og ungdommelige overbevisning blandet med en god melodi, der gør dem til numre, man kan vende tilbage til igen og igen og igen.

Eneste kritik er, at der mellem disse små guldstykker nok har sneget sig en anelse for meget straight-forward folk-jazz ind. På trods af dette og på trods af, at Van Morrison er hørt bedre, så er nr. 38 pletvis magisk.