CocoRosie

Når man nu starter med at indspille i sit badekar bare for sjov skyld, har man vel nærmest det perfekte udgangspunkt for at slå sig selv løs uden begrænsninger. Det var tilfældet med de to Casady-søskende, da de i 2003 skabte det hypnotiske debutalbum ‘La Maison de Mon Reve’. Et album, hvor Billie Holiday syntes at hjemsøge nutiden med akustisk guitar og en skævvreden triphop-baggrunds rytmespor.

Med deres andet album, ‘Noah’s Ark’, har pigerne tørret sig og rejst gennem Europa og deres moderland, USA, på en lang turné, hvor en lille båndoptager har optaget deres legesyge og intense musikalske visioner i blandt andet toiletrum og hestestalde. Derfor lyder CocoRosie stadig ikke som noget andet, man har hørt før.

Sangene er blevet mere fokuserede og melodiske, stemningerne til tider mere klaustrofobiske, men samtidig også mere ligetil med hiphop-påvirkninger fra den franske rapper Spleen, hvis meget cool stemmeføring lægger en sexet afveksling til søstrenes lillepige-stemmer.

At transvestit-sangeren Antony i ‘Beautiful Boyz’ tilmed bibringer en isende smuk vokal, har kun beriget sammen med det spøgelses-fjerne rytmespor, der gør kontrasterne store og dragende. Således er Casady-pigerne et unikt medium for flere årtiers musik, hvor man aldrig ved, om man er i nutidens storbys-puls eller 1920’ernes sydstats-blues. En verden helt for sig selv.