Magnétophone

Det gør jo ikke noget at være lidt ved siden af. Duoen Magnétophone kan uden at overdrive alt for meget rubrikkeres blandt musikkens mere alsidige og specielle weirdos. Med den underlige titel ‘The Man Who Ate The Man’ har de to englændere Matt Saunders og John Hansons lavet deres anden fuldlængde. Og måske den titel referer til en intern historie i mellem dem.

De to betjener begge keyboards, men har alligevel skabt en musik, der ikke springer i ørene som speciel elektronisk. Der leges med elementer af stemnings-fremkaldende klangflader med lån fra Pink Floyd og traditionel indiepop med lån fra Stereolab hvortil elektroniske skævvridninger fungerer som kit.

Og så en veldoseret portion støj. Ren og hvid støjpop som i sangen ‘The Only Witching You’ll Be Doing’, der i sin stramhed lyder som kom den fra hedengangne, danske How Do I. Det er et medrivende stykke musik, der ligesom resten af albummets numre pludseligt skifter gear. Her for at gå over i endnu et Pink Floyd-klingende og underligt nummer, hvor fyrværkeri bruges som eneste ‘sangstemme’.

Den store alsidighed samt de mange stemmer og stemninger får Magnétophone til fremstå som et par næsten skizofrene særlinge. Men som særlinge med forståelse for den enkelte lille sang og den store helhed, de optræder i. Et par musikere der holder sig til deres helt egen og selvskabte verden.