Sugarghost

Joakim Frøystein, a.k.a. Sugarghost, har med ‘Sweet Secrets’ lavet et soloudspil, der lægger sig midt mellem crossover-jazzen og den elektroniske avantgardemusik. Hvis man hører efter, bilder jeg mig ind, at man kan høre inspiration fra både Johannes Enders halvt programmerede, halvt live, minimalistiske elektrojazz og Matthew Herberts ‘Plat du Jour’-lydeksperimenter. På den ene side Frøysteins blues’ede lapsteel-guitar, på den anden hans samples af plasticposer, som han bruger til beats.

Så vidt så godt. Frøystein skaber ultraintim, lyrisk musik, der bliver piftet op med originale indfald som for eksempel obstinatet, han selv nynner på track syv, »You’ll be wanting more«, eller track tre, »I love you«, hvor han undgår, at den lille popballade bliver kitschet, ved at kombinere den med en baggrund af atonal støj.

Men, men, men. Verden er fuld af dygtige musikere, og selvom Frøystein bestemt er en af dem, gør det desværre ikke hans album til noget enestående. Når man hører numre som ‘Løv’ eller ‘You’ll be wanting more’ er man ikke et sekund i tvivl om, at han vil blive endog rigtigt spændende med tiden. Men det ændrer ikke på, at dette album i lange perioder ikke formår at hæve sig over almindelighederne – den minimalistiske intimitet bliver alt for hurtigt til banal snikkesnakken.