Petter

Evnen til at udvikle sig og følge med tiden har altid kendetegnet Petter, og det femte album fra Sveriges bedst sælgende rapper er ingen undtagelse. Her prøver han både at give et bud på det nye årtusindes hiphop og lave hits efter tidens populære skabeloner. Det bliver uundgåeligt noget af en mundfuld og resulterer i et album, der nok er modigt, men aldrig rigtigt bliver forløst på den fuldendte facon.

Der er intet ændret ved Petters monotone og sikre flow. Han forekommer mere afslappet end tidligere, hvilket kommer til udtryk i de mange reflekterende tekster. Et vidnesbyrd om en moden kunstner, der har nået et punkt i karrieren, hvor det føles naturligt at perspektivere over livet.

Petter er blevet genforenet med den uforudsigelige producer Thomas Rusiak. Et samarbejde der i 1998 gav succes på Petters debut ‘Mitt sjätte sinne’. Med minimalistiske og melodiske beats udstikker Rusiak en spændende eksperimenterende kurs på størstedelen af pladen.

Men den stritter også i en mere populistisk retning på singlen ‘Det går bra nu’, der lyder som en tro kopi af Snoop-hittet ‘Drop it Like it’s Hot’. Et uoriginalt, men sikkert pletskud på hitlisten. Det samme bør den smukke ‘Storstadsidyl’ med en fængende Håkan Hellström-sample være. Til gengæld skvatter Neneh Cherry og Petter over hinanden i den rædselsfulde ‘Tête à tête’. Petter har langt fra toppet, men står ved en skillevej, hvor midlerne til at nå endnu højere er til stede.