Tobias Trier

Tomgang. Det er ordet, der triller ud af tankerne, når man har hørt Tobias Triers nye album, soundtracket til filmen ‘Grønne hjerter’. Okay, det er da flot, at Trier både komponerer, producerer og spiller samtlige instrumenter på albummet, men noget tyder på, at det også er svagheden. Nogen burde simpelthen have givet ham modspil og feedback på et tidspunkt.

Over 51 minutter lægger man øre til det ene kedelige stykke popmusik efter det andet. Genremæssigt er vi ovre i den uskyldige og lettere ferske boldgade, Det lyder lidt som Det Brune Punktum, hvis man skærer alt sjov og spas af, og bagefter fjerner Brygmanns evne til at skrive skrål-med-melodier. Man frygter det værste om filmen, for musikken stinker af en jævn, brun, dansk hverdagskomedie og et skvæt hjerte-smerte.

Jeg husker svagt en sprælsk Trier, der i et gakket univers »drak af din kop«. Hvor er han blevet af? Har han fået parcelhus og pensionsordning? Det er som om, at han har mast sit hjerte ned igennem en kødkværn, og der kun kommer en grå masse ud, der kan bruges som tapet til ‘en ny dansk komedie’. Lige meget hvilke kneb, han prøver at angribe sangene fra (jazz, storyteller, blød pop, ballade-duet), bliver det såre søvndyssende.