The Russian Futurists

Det tog godt nok lang tid, men nu er det endelig officielt blevet Europas tur til at nyde The Russian Futurists’ magiske lo-fi pop. Efter tre albums i Nordamerika udgiver Matthew Adam Hart nu sit første album på vores side af Atlanten. Der er tale om en opsamling, et slags greatest hits-album med håndplukkede genialiteter fra det imponerende bagkatalog.

Og hvis man er en novice i Harts enmandsband, så er det et perfekt sted at starte. Her er masser af den skramlende blandingspop, der fortjent har skabt opmærksomhed de seneste år. Hart har et trænet popøre og smeder den ene fængende melodi efter den anden. Som få andre formår han at blande tweepop med elektronik, halvtunge beats og masser af lækre detaljer, som xylofon, synth og horn. Og så bygger Hart en ekstra dimension på sit betagende univers ved at køre hele molevitten igennem et lo-fi-filter, der, om muligt, skaber endnu mere oprigtighed og nærhed.

Det er nemlig en af Harts store forcer. Det lyder altid som om, han lige så godt kunne sidde hjemme i stuen sammen med dig og spille sit seneste påhit. Egentlig er opsamlingen nærmest en ren hitparade, der åbnes benhårdt med ‘Let’s Get Ready to Crumble’ og ‘Paul Simon’ – to numre, der sparker gang i popfesten med manér – og selvom de resterende 11 sange ikke rammer samme højder, så er der nok melodisk magi til at underholde i timevis.