Portastatic

Musikhistorien myldrer af misforståede sangskrivere, hvis musik mødes af lunkne anmeldelser og pladekøbernes ignorance. Mac McCaughan har både i Superchunk og det oprindeligvise sideprojekt Portastatic lagt fundamentet for lo-fi og tonsvis af efterfølgere, og dertil stået for det afsindigt kvalitetsstærke pladeselskab Merge Records, som blandt andet bragte Arcade Fire til verden. Det ringe kendskab til sangskriveren er skandaløst, da han betydet så meget for amerikansk indie musik.

Selv om hans niende plade som Portastatic næppe vil ændre meget på dette, så fortsætter McCaughan med at lave den ene mesterlige plade efter den anden, og ‘Be Still Please’ er ingen undtagelse. Portastatic har bevæget sig fra et eksperimentalt udtryk til mere fokuseret sangskrivning, der omhandler aldringens erfaring af kærlighedens og livets forgængelighed. Pladen er utrolig nuanceret orkestreret, så strygere og fløjteinstrumenter supplerer McCaughans robust stringente guitarspil og særegne stemme.

På optempo numret ‘I’m in Love (with Arthur Dove)’ nærmer det sig moderne powerpop i stil med New Pornographers, mens ‘Sweetness and Light’ er sødmefuld og melankolsk bossanova om magtesløsheden ved, når kærligheden er utilstrækkelig. ‘Like a Pearl’ kredser i hypnotisk feberstemning, men er også dunlet og fintfølende, mens ‘Getting Saved’ er Bruce Springsteen fuld og lunefuld under månen på sin veranda.

Aldrig prangende og jordnært konsistent på en voldsomt uhip måde er dette en ualmindelig fin og vedkommende skive, som desværre alt for få udover de allerede indviede sandsynligvis kommer til at høre.