The Beatitude

Der er fart over feltet på The Beatitudes debutalbum. Der er dog ikke meget kakofoni over den samling rockede uptempo-sange, bandet disker op med. Her er både vellydende vokalharmonier, koket kor og stærke guitarriff, der konstant pisker pladen frem i en energisk rus.

Men bandet taber alt for hurtigt pusten. Singlen og første nummer på pladen, ‘Jump (On This Hierarcy)’, er et sikkert hit, men næsten ingen andre sange når den til sokkeholderne, selvom de gør nogle gode forsøg. ‘Texaco Pepsico’ har førstesinglens charme, og gør godt brug af et repeterende kor, mens den kvindelige vokal kammer over i noget, der lyder som dyb desperation. I den støjende ‘Dualism Fails’ gør guitarerne for alvor sit indtog, og det er næsten synd, at sangen ikke varer mere end knap tre minutter, for bandet virker stærkest i deres mest Pixies-støjende elementer end den lidt for letbenede uptempo power-pop/rock, som dominerer størstedelen af de 11 numre. Her holder melodierne simpelthen ikke vand, og det er synd, da teksterne, om end til tider lidt naive, har noget på hjerte og ikke forfalder til alt for banale emner.

Frontkvinde Karin Jønch-Clausen har en tiltrækkende vokal og synger med en god indlevelse, men hendes trademark-fraseringsskrig, som hun flere gange ender vokallinjerne med, bliver for ofte brugt, og tenderer et irritationsmoment efterhånden som pladen skrider frem. Vokalen fremstår langsomt, ligesom energien på pladen, en anelse forceret, og det gør de ellers gæve musikeres første forsøg til en noget blandet musikalsk oplevelse.