Eels – publikum på afstand

Selvom Eels oftest ses med fuldt band var kun Mark Oliver Everett og Jeffrey Lyster, også kendt som Mr. E og The Chet, på scenen ved lørdagens koncert på Gamle Scene i Det Kongelige Teater. Klædt i sorte kedeldragter og forskanset bag et væld af instrumenter gav de to et vellykket og nøgent udsnit af sange fra det efterhånden velvoksne bagkatalog.

Rammerne indbød til en anderledes koncertoplevelse, og den leverede de to musikere i fuldt mål. Den nedbarberede og meget rå tilgang, de benyttede sig af, brød tidligere konventioner og gav numre som ‘I Like Birds’ og ‘Elizabeth On the Bathroom Floor’ helt nye dimensioner.

Mark Oliver Everett er klog. Ja faktisk tilhører han en ikke særlig stor gruppe af intellektuelle rockmusikere, der kløgtigt kan analysere og intellektualisere over egen position i det cirkus, der følger i kølvandet på det at være verdenskendt musiker. Det er sjovt, skarpt og udfordrende at blive underholdt af en kunstner, der formår at blende stærkt emotionelle, personlige tekster med knastørre, humoristiske overvejelser om alt fra fanmails til koncertanmeldelser. Men samtidig er det også hamrende irriterende, fordi Everett skaber en unødig distance til sit publikum.

Koncerten nåede aldrig derhen, hvor den burde være nået. Den havde potentialet, men Everett formåede ikke at sætte den sidste prik over i’et. Dette må ses i lyset af netop den tilbagetrukne intellektualiseren, hvor vi som publikum aldrig helt blev lukket ind i hans univers. Dertil var han for distanceret og fokuseret på at fastholde sin egenrådige position og kun lade os være med på afstand.