Envelopes

Gu’ tyvstjæler Envelopes med arme og ben. På to af pladens bedste sange ‘Heaven’ og ‘Party’ er det dybe, dominerende basspil, de skæve, skønne guitarer og Audrey Pic og Henrik Orrlings vokalsamarbejde som taget ud af Pixies’ bagkatalog. Men lad nu gå med det, for Envelopes formår at pushe de tyvekoster, de måtte ligge inde med, som var det deres egne.

Og hvordan så det? Jo, for ligesom gruppen indimellem lyder som Pixies, så er det helt tydeligt, at de også deler forbilledernes musikalske filosofi: Slip tøjlerne, lad kaosset råde – og glem så ikke den gode melodi. Resultatet er i tilfældet Envelopes, at pop, punk og garage støder sammen i fyrig og twistet rockmusik.

Fra deres citat fra Bonnie Tyler-hittet ‘Total Eclipse of the Heart’ – som i Envelopes’ omskrivning bliver til »totally fucked from the start« – over den dejligt forkvaklede disco-sang ‘Put on Hold’ og til den blåøjede popnaivitet på ‘I’d Like 2 C U’ hersker der en løssluppenhed og begejstring, der synes at være skudt fra hoften snarere end nøje indstuderet.

All right, det vil bestemt ikke rokke ved den måde, du opfatter verden på endsige sætte sig dybe, varige spor i din sjæl. Men som en påmindelse om, at rockmusik også gælder om at skide på konventionerne og gøre, hvad der falder én ind, har albummet absolut sin eksistensberettigelse lige nu og her.