Highway Child

Highway Child kan ikke klandres for overdreven selvhøjtidelighed. Deres bandnavn ordspiller elegant på den gammelkendte sviner »skrub ud og leg på motorvejen, møgunge!«, og titlen på debutalbummet er en imponerende fladpandet undersættelse af ‘På Gammel Kongevej’. Bandet har udstået svendetiden med en stribe liveshows, som også har bragt dem forbi Roskildes smat. Men hvordan klarer de sig på plade?

Københavnerne parrer mandehørmende piksvinger-rock med bredballet blues og ender med et mulæsel af en genrecocktail, som stinker værre af sammenrendt testosteron end pissoirerne på Hovedbanegården. Det er en truckersjus, som kvartetten tydeligvis kender til fingerspidserne. De færdes på albummets små 35 minutter hjemmevant i et lydunivers af sveddryppende sjæler-vokal, beskidte riffs og fuldfed fuzzbas.

Highway Child dukker for sent op til at kunne rulle med i den seneste konvoj af den slags macho-garagerock, men det er de sikkert også ligeglade med. De snapper efter haserne på Black Rebel Motorcycle Club med bidske sager som ‘Love for Sale’, og i deres mere lavmælte øjeblikke på verandaen får Kings of Leon venlige og anerkendende nik – ‘High’ er passende navngivet som et klart højdepunkt på albummet.

Det er en bundsolid debut, de hårdtarbejdende autobahn-kids har præsteret. Kofangerne er dog ikke skrammefri, og drengene løber øjensynligt tør for fadbamser på sidste halvdel af skiven. Der cruises derudaf med et evigt cool bundtræk, men til gengæld savner man sommetider hooks og frakturer i det forudsigelige bluesrock-format.