The Chap

Hvis du synes, der mangler noget skævt og lettere arty-farty i britisk popmusik, efter Pulp selv blev til almindelige mennesker, og Chumbawamba blev et partyorkester, så bør du måske prøve at blive ‘one of the chaps’ med de fire herlige fyre og piger i London-bandet The Chap og deres morgenmadsbord med alskens specialiteter inden for outreret popmusik.

‘Mega Breakfast’ er tredje album fra The Chap, som spiller skævvreden pop, man kunne mistænke for at være skabt på et artcollege efter mørkets frembrud og indtagelse af små, sjove svampe. Stemmerne er verdensfjerne, dekadente og sexede på den helt rigtige måde. Musikken en skizofren blanding af disco, electro og støjpop, imens teksterne er et stort orgie af maniske situationer, som næsten får Jarvis Cockers tekster til at fremstå temmelig ‘common’ i sammenligning.

Det er med andre ord alt sammen bevidst dekadent og mystisk, selvom de fire londonere på ‘Mega Breakfast’ er en anelse mere musikalsk ligetil, end det var tilfældet på deres tre år gamle, mesterlige freak-album, ‘Ham’. Ikke desto mindre; det arty-farty udtryk serverer de også på ‘Mega Breakfast’ i så store portioner, at det anbefales, at der skylles ned med store mængder stimulanser undervejs for at følge med det heftige tempo. The Chap gør britisk popmusik arty-farty igen – og hurra for det!