Electrojuice – små drenge, stort nærvær

De, der havde forventet at se to teenageknægte med rystende knæ, fik sig en overraskelse, da Electrojuice indtog scenen som et par selvsikre producere, der i den grad forstod at tage imod den gave, det velvillige og ligeledes temmeligt unge publikum skænkede dem i form af et taktfast »Elec-tro-juice! Elec-tro-juice!«-kampråb inden koncertens start.

Med uimponeret gåpåmod og en smittende spilleglæde henvendte de to drenge samt en live-trommeslager sig konstant til publikum ved at kaste hænderne i vejret, klappe taktfast og sågar tildele hinanden spontane krammere, hvilket blev belønnet med solide jubelbrøl. Det var charmerende at se et band gengælde deres fans begejstring frem for at slå blikket ned mod udstyret. Samtidig øgede de håndspillede trommer tilstedeværelsen, mens en gæsteoptræden af Negash Ali brød rammen på forfriskende vis.

Når det er sagt, så kniber det stadig med det personlige udtryk. Den franske smadderelectro er fortid, men nu shopper Electrojuice til gengæld rigeligt fra især BPitch Control og Warps bagkatalog. Lidt for ofte spøgte Modeselektor og Plaid i både buldrende bas og boblende melodi, men det var kun en mindre anke i en flot og nærværende live-optræden.