Gonjasufi – kompromisløs mystiker

Mens små skyer af sødlig røg steg mod teltdugen, var Gonjasufi helt sin egen og i sin egen verden, da han lørdag nat spillede mørket ind med et kompromisløst show på Odeon.

Med hovedet bøjet over mikrofonen og en attitude, der fyldte hele scenen, messede, sang og rappede han sig ind i et dystopisk lydbillede bestående af buldrende bas og knudrede beats iblandet psykedelisk rock. Struktur var der ikke meget af, »Half this shit I’m making up as I go along«, forklarede han og forfulgte der efter ufortrødent sin egen logik helt derud, hvor man skulle koncentrere sig for at følge med.

Gjorde man det, var det til gengæld en underholdende færd.  Især var det imponerende at høre, hvor let han bøjer sin stemme fra klagende sang til benhård rap over de omskiftelige produktioner, der blev spillet fra en laptop bemandet af en mand siddende i skrædderstilling på midten af scenen.

Det ville dog have klædt koncerten gevaldigt at have live-trommer til at skabe lidt variation og nærvær, og spilletiden på en time og et kvarter var nok en anelse for lang, men det ændrer ikke synderligt på, at Gonjasufi var et særpræget, interessant bekendtskab.