Skream

Når man er det mest kendte og profilerede navn i dubstep, hviler der selv sagt et enormt forventningspres på éns skuldre, når man udgiver nyt materiale. Om det er derfor, det har taget Skream fire år at færdiggøre sit andet soloalbum, skal være usagt.

Sikkert er det dog, at den ukronede konge af dubstep må føle tronstolen vakle særdeles kraftigt under sig. På albummet er det som om, Skream har forsøgt at føre krig på flere fronter samtidig. Desværre vender han ikke sejrrigt tilbage fra nogen af dem. Når han trækker dubsteppen i en mere poppet retning, må han sande, at Rusko med sit ‘O.M.G!’-album har sat sig eftertrykkeligt på det territorium. I den beskidte og aggressive del af dubstep-universet er det vennen Benga, der dikterer den høje standard.

Nu er Skream selvfølgelig stadig en gudsbenådet producer, og albummet indeholder da også en håndfuld numre, der sagtens kan måle sig med tidligere bedrifter. På ‘8 Bit Baby’ får han hjælp af den fænomenale amerikanske rapper Murs, der dog ikke leverer sit livs præstation, men kombinationen af klassisk rap og dubstep holder. ‘Wibbler’ er full-on, rå dubstep-smadder, så det er en fryd. Og med ‘Finally’ med La Roux på vokal tager Skream på fremragende vis tråden op fra sit ‘In For the Kill’-remix uden dog helt at nå samme højder.

Skal Skream fortsat have berettigelse som stjerneproducer, kræver det, at han gør op med sig selv, om det er toppen af poppen eller bunden af undergrunden, han laver musik for.