The Cave Singers
Vi fans begræder ofte, når bands lukker ned, men ikke sjældent tjener det til formål at bringe nye variationer af noget godt. Da Pretty Girls Make Graves gik i opløsning, tog nye projekter som Jaguar Love og The Cave Singers fart. Sidstnævnte minder dog, efter tre album med let støvet americana, ikke ret meget om foregangsbandets punk-inspirerede lyd.
Man kan dog spore en vis råhed på ‘No Witch’, men den blues og garage, der er tæmmet kontrolleret og bliver leveret med et skuldertræk, burde have været spillet med febrilsk vildskab. The Cave Singers holder sig til en hyppigt prøvet retrorock-formel, hvor bands som The Rolling Stones, Faces og Replacements har spillet så meget mere farligt og sat en uopnåelig barre indenfor stilen. En sammenligning der indbydes til med det Stones-mimende – men også rigtig fine – nummer ‘Haystacks’.
Der er flere gode og gedigne sange som ‘Outer Limits’ og ‘Distant Sures’, der mere stilfærdigt sniger sig ind på lytteren. Men for mange sange nøjes med at stå og trippe i en pæn tv-serie-venlig ring. Og der befinder The Cave Singers sig tættere på kunstnere som Ben Harper og Jack Johnson, end godt er. Lidt mere ejendommelighed, og at bissen var skruet på de rette steder, havde udrettet mirakler for albummet.