Light Asylum

Light Asylum åbner sår på deres ep ‘In Tension’, hvor 80’er-melankolien stejler på en elektronisk enhjørning (der vrinsker på åbningsnummeret). Stemningen emmer af goth. Trommemaskiner og synth tripper i højstemte arrangementer, mens Shannon Funchess’ vokal ridser lidende rocklinjer. Rocklinier som søger vej udenom indiemusikkens krise gennem en stærk 80’er post-punk og darkwave-inspireret lyd. Selvsagt med en pæn portion 2011-digitalitet.

I modsætning til tidens gothgenre, witchhouse, er Funchess’ vokal mere åben og aggressiv – den krænger dysterheden ud i stedet for at søge den i introvert mystik. Produktionerne er tilsvarende kraftfulde og dyrker en klar lyd af retro-fremtidsvisioner.

Det vigtigste spørgsmål for en ep som ‘In Tension’ er i mine øjne, hvor langt retrolyden bringer os. Den engelske musikjournalist Simon Reynolds har for nylig påtalt popkulturens ‘retromania’, tendensen til at tidens populærmusik går i stå i mulighederne for alt for præcise reproduktioner af lyde, der i grunden ikke ligger langt tilbage. Muligheder som blandt andet er givet gennem internettets tilgængelighedsmaskine og teknologi.

Light Asylum lyder godt, men i en tid hvor retro er hovedstaden, er det afgørende kritisk at spørge, hvad man skal med den. På ‘In Tension’ skal lytteren grave det musikalske udtryk frem bag en mur af referencer til en anden tid. Det skaber en distanceret situation – som om man kun for alvor kan blive rørt ved at forestille sig, at det, man lytter til, har rørt andre.