Surfact

Umiddelbart er der langt fra organisk grungerock til svulstig og gennemproduceret elektronisk rock, men ikke desto mindre er det et syvmileskridt, som københavnske Surfact har taget i løbet af kun tre album. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg umiddelbart havde svært ved at forbinde de fløjsbløde og sindrige synth-orkestreringer, der bærer ‘Feeding the Beast’, med den klichéfyldte debut.

Men da først den umiddelbare overraskelse havde lagt sig, måtte jeg hurtigt lægge min skepsis til side og konstatere, at kvintetten i samarbejde med producer og Carpark North-bassisten Søren Balsner har lavet et virkeligt fængende og velkonstrueret album. Netop Carpark North er sammen med grupper som Kent og Vex Red et centralt referencepunkt for både lyden og stilen på ‘Feeding the Beast’.

Lydbilledet har samme katedralagtige storhed kombineret med utallige lækre detaljer i produktionerne, som man kan fortabe sig i. Samtidig er Surfact efterhånden også blevet ganske stærke melodimagere, og der er i hvert fald en god håndfuld omkvæd på albummet, der går direkte i hjernen på én.

Reelt set er Surfacts version af elektronisk rock vel ikke meget mere originalt end deres tidligere kærlighedsaffære med grunge. Men kvalitetsmæssigt er det nye album et gigantisk skridt fremad for en gruppe, som jeg havde afskrevet, og selv om de måske ikke helt har fået lagt sig til rette endnu, så lader det i hvert fald til, at de langt om længe er ved at finde frem til deres rette hylde.