James Blake – det blødende bashjerte

Man kunne måske godt på forhånd have frygtet, at James Blakes tyste univers ville ende borte med blæsten ligesom resten af NorthSides amputerede sceneudstyr søndag aften. Men heldigvis ville den unge englænder og hans to følgesvende det anderledes, og gav en helt igennem gribende, intens og medrivende koncert på Blue Stage.

James Blakes ro på scenen forgrenede sig på magisk vis ud til publikum, og det var svært at se, at der blot få minutter tidligere havde været kollektiv hoppe-synge-fest til Turboweekend. Og publikum kunne allerede få et sageligt smil på læberne med andet nummer ’I Never Learnt To Share’, først med loopet skønsang fra hovedpersonen, og dernæst et frontalt basangreb, så tungt og rungende at man efterfølgende lige skulle tjekke om lemmer og indvolde sad som det burde.

Læs også: Publikums yndlingskoncerter på NorthSide Festival

Det er virkelig imponerende, hvad James Blake og hans to kumpaner formår at skabe live. Med utallige vokaleffekter, live-samples, bratte skift i tempo og kompositioner er det ikke så lidt, man skal holde styr på som lytter, men det hele bliver på behersket vis bundet sammen af James Blake blide vokal. Der må så sandelig også være en masse som band at se til, men det blev på intet tidspunkt tydeliggjort, da begge medbragte musikere samt hovedpersonen spillede med et enormt overskud og med sans for detaljerne i lydbilledet.

’Lindesfarne’ part 1 og 2 var umådeligt smukt fremført, ’Once We All Agree’ blev muteret og endte i en lang dubbet sekvens, ’Limit To Your Love’ indbød til fællessang og endnu et basspark i sonar plexus, og så var ’CMYK’ en kærkommen lejlighed til at kaste hænder i vejret og få hoppet.

Afslutningen var en storslået version ’Wilhelms Scream’, og Joni Mitchell-coveret ’A Case Of You’, sidstnævnte med Blake solo på scenen. En blød og sikker landing, efter at have svævet i de frie vider i James Blakes fascinerende univers i en times tid. Det gør vi gerne igen.