Broken Twin

Den danske duos debut indeholder fire stemningsfulde sange om menneskelighed under åben himmel: Med spartansk nordisk lyd i dvælende tempo kaldes der over internationale vande, og ensomheden har øjeblikke af storslået hudløshed.

‘Beaches’ tegner landskabets konturer med minimal instrumentering af piano og guitar. Den nøgne vokal er ikke bange for at tøve og mærke efter, mens der skabes billeder af weltschmerz ved havet, hvor skurrende støjbølger begynder at slå mod kysten. ‘Out of Air’ fortsætter den musikalske formel, hvor guitartonerne skælver, og lyrikkens eksistentielle vemod føles noget mere kampberedt. ‘Float’ følger som endnu en tematisering af uskyldig naivitet, der finder sig selv vuggende på ukortlagt hav.

På ’The Light’ drypper pianoet delikat, mens et nordisk englekor bygges op med gentagende lyrik. »The light is unsteady« er alt, vi hører det første minut, og herefter er den lyriske repeat-funktion stadig betydningsfuld: »Don’t get me wrong / Get me wrong / My intentions are good«. Ordene bliver tvetydige i gentagelsen, ringe i mørkt vand, der kun ses som krusninger på den modsatte kyst: »Hold on to nothing / Hold on to me«. Men mens blidt rullende tribal-percussions, som et ekko fra en glemt nåleskov, og fejende strygere afveksler hinanden i blond tusmørke, opstår alligevel en betydelig varme i det skiftende lys.

Det er denne varme – visheden om, at lyset nok skifter, men aldrig dør ud – der løfter ep’en og gør nøgenheden mindre udsat. Broken Twin føles som et meget passende navn til en duo, der er lige dele tvivlende skumring og stærk solopgang.