Iggy and the Stooges ‘Ready to Die’
»Nipples come and nipples go«, vrænger den senede rockkøter James Newell Osterberg aka Iggy Pop på den flabede og blæserinficerede bluesrocker ‘Sex and Money’. Således er man ikke ét sekund i tvivl om, at man atter er i The Stooges’ forbilledligt flabede selskab.
Flygtige brystvorter sat til side, så har den gode Iggy altid stået som noget nær den ultimative galionsfigur for snerrende og uforfalsket rock’n’roll. Et omdømme, som opretholdes nogenlunde på ‘Ready to Die’, der dog undertiden lyder mere hyggeligt end farligt. Men her skal man tænke på, at d’herrer jo altså er omkring pensionsalderen, og en flok bedstefædre taget i betragtning, så er Iggy og co. sgu stadig bad to the bone.
Det lyder nemlig som om de aldrende garagelegender har haft det skidesjovt i studiet, da spilleglæden brænder noget så eftertrykkeligt igennem på størstedelen af albummet.
Læs også: Iggy Pop roser Iceage
På den hvæsende boogiefrækkert ‘Gun’ viser den tilbagevendte seksstrengsdesperado James Williamson sit værd med et veltunet arsenal af frådende guitarskyts, der fornemt ledsages af gavstrikken Iggy i front, som med vanligt glimt i øjet synger om at være »freakin’ out in the U.S.A.«.
Ligeledes imponerer den tungt hvæsende ‘Burn’, det svirpende riff-o-rama af et titelnummer, samt den liderligt swingende hyldest til storbarmede damer i ‘Dd’s’, mens de mere nedtonede og crooner-orienterede ‘Unfriendly World’ og ‘The Departed’ viser en mere sårbar, om end lettere forglemmelig side af legenderne.
Mestendels virker Iggy og vennerne dog langtfra kisteklare på nuværende tidspunkt. Heldigvis for det!