Quadron

Robin Hannibal og Coco O.’s beslutning om i fællesskab at rykke til Los Angeles oven på Quadrons debutalbum i 2009 var nok ikke nogen dårlig idé.

Under Los Angeles’ varme vindstrømme er det nemlig ikke blot lykkedes den danske soul-duo at møde Prince, få plads på Jay-Z’s ’The Great Gatsby’-soundtrack, hænge med Tyler, The Creator og de andre skaterlømler i Odd Future og, for Robins vedkommende, få succes med neosoul-projektet Rhye. Og nu lykkes det også duoen at indfri alle forventningerne til deres andet album.

De luftige melodier og behageligt svingende rytmer på ’Avalanche’ indeholder lige fra den blødt udfoldende åbner ’LFT’ en uovertruffen pop-catchyness, som smelter sammen med det diskret elektroniske soul-univers, mens Cocos bløde og kælne fraseringer fylder de elegante produktioner eminent ud. Den karakteristiske ’larger than life’-følelse, som gæsteproduceren Fraser T Smith er kendt for at føje til blandt andre Florence and the Machine, klæder suverænt hendes stemme på den opløftende sommerhymne ’Hey Love’.

Læs også: Coco O: Her er mine største inspirationskilder

Men Quadron fungerer også godt, når tempoet skrues ned. Som på den 90’er-labre ’Sea Salt’ eller den storslåede, Adele-klingende ballade ’Crush’, hvor Coco på ægte divamanér transcenderer en sjælesørgende Amy Winehouse. Hannibals beats knitrer og skratter behageligt som en gammel transistorradio i baggrunden, mens pianostykker, håndklap, big band-arrangementer og diskrete synths på skift turnerer i forgrunden.

Men det bedste er, at pladen virker lige så nærværende, som den fremstår ubesværet og overskudsemmende. Det er bare at trykke play og lade Quadrons elegant lækre soul-lavine af et album strømme ud af højtalerne.