Benal

Benals debut-ep hed ’Baby’, et navn der symboliserede fødslen af en ny lyd. Efterfølgeren har fået navnet ’Hiphop’, hvilket varsler, at det er slut med vilde eksperimenter og genreoverskridelser. Debutens uforudsigelighed er gået tabt til fordel for en mere gennemført mørk lyd, der er mere spartansk og mere forankret i hiphop, og som samtidig også medfører, at udgivelsen føles mere sammenhængende.

Læs anmeldelse: Benal ‘Baby’

Især ep’ens to første numre ’Arrested Development’ og ’Bananbåden’ er et antiklimaks. Beatet på førstnævnte består af et længselsfuldt stemmesample og et melodramatisk klaver, en knap så original hiphop-introform, og rapperen Benjamins ellers originale tekster er tæt på at blive tvangsoptimistiske klicheer.

Men herefter tager tingene heldigvis fart. ’Trancer’ videreudvikler med stor succes klublyden fra ’Baby’, mens ’Benalgorytmen’ er ondt, slæbende og tungt som en sløvet version af Dead Prez-klassikeren, der deler navn med denne ep. Benjamins flow bliver også hårdere, mere aggressivt, hvilket kun er godt – Benal lyder bedst når de risikerer noget. Som på titelnummeret, der gentænker Den Gale Poses ’Spændt op til lir’, mens beatet synes at citere Malk De Koijns ’Ørkenstorm’. Malk De Koijn er desuden den mest oplagte forløber til Benal, både hvad angår gruppernes afslappede tilgang til rap- og sprogregler, men også i forhold til det generelle lydbillede.

’Hiphop’ er en alvorlig og dyster storebror til den originale og sprælske ’Baby’. Ikke lige så umiddelbart fængslende som debuten, men måske bliver den alligevel det bekendtskab, der holder længst.

Læs også: Benal-frontmand: Her er soundtracket til mit liv