Jessie Ware

Det er næsten omsonst at nævne, at en artist er blevet ældre siden sit forudgående udspil, men ikke desto mindre relevant at fremhæve, såfremt den aldersmæssige fremskrivning modsvares i det musikalske udtryk. Og det gør det i tilfældet Jessie Ware, der allerede havde en del erfaring som korsanger forud for sin debut ’Devotion’, men nu er modnet endnu mere. På godt og ondt, vel at mærke.

På godt fordi hendes andet album indeholder mere helstøbte hits end forgængeren, og på ondt fordi det netop sker på bekostning af dennes kækhed. Eksempler på førstnævnte tæller, udover det indfølte titelnummer og den ditto Prince-poppede ’Cruel’, også den symfonisk storladne ’Champagne Kisses’, hvorpå sangerindens forkærlighed for Kate Bush skinner tydeligt igennem. Men hvor det er landskvinden Bushs kendetegn at forfølge sin nysgerrighed kompromisløst, kunne det have klædt Jessie Ware, om hun havde haft lidt af den samme ærgerrighed.

I stedet forfalder hun andre steder til det forudsigelige på ballader som ’Pieces’ og den Ed Sheeran-assisterede ’Say That You Love Me’. I forbindelse med udgivelsen har Ware udtalt, at hun ønskede at tage rollen som sangerinde både mere seriøst og mere på sig, og det kan måske forklare, hvorfor begge disse sange er i blandt pladens singleudspil, om end det også kunne ligne en pladeselskabsbeslutning om at positionere hende i et mere mainstream-orienteret marked.

En anden forklaring kunne være, at sangerinden netop har rundet de 30, er blevet gift i indeværende år, og derfor måske med fuldt overlæg har fravalgt tilværelsen som pebermø for at leve livet som popprinsesse fuldt ud.