TV on the Radio
TVOTR-forsanger Tunde Adebimpe har op til udgivelsen af bandets femte album udtalt, at det med ’1000 procents sikkerhed’ er deres bedste hidtil.
Det er som regel et mindre godt tegn, når bands begynder at anskue deres kreative output på den måde. Man får det indtryk, at bagkataloget er begyndt at tynge, hvilket næppe er befordrende for den frie udfoldelse. Enhver ny udgivelse laves ikke længere fra et nulpunkt, men skal positionere sig i forhold til det samlede oeuvre.
En vis metaltræthed har da også indfundet sig i kadaveret på et af 00’ernes mest betagende amerikanske rockorkestre at dømme efter sangene på ’Seeds’, det første album siden bassisten Gerard Smiths tragiske død af lungekræft. Bandet har altid været svære at sætte i bås, men det er i virkeligheden svært at forestille sig, at TVOTR i fremtiden vil formå at overskride de grænser, de allerede har udstukket på tidligere udgivelser. ’Seeds’ lyder på mange måder som et – blegere – destillat af dyderne på ’Return to Cookie Mountain’ (den energiske artrock), ’Dear Science’ (den dansable puls) og ’Nine Types of Light (den strømlinede produktion).
Albummets indledende fire sange viser bandet i fuld vigør: David Sitek demonstrerer sit værd som Pro Tools-troldmand med den smittende synthpop på ’Careful You’, hvor kompositionens glinsende overflade komplementeres af dens sugende kurver og de mange vokale overdubs. ’Could You’ er en snurrig omgang 60’er-psykedelika udsat for en moderne maskinpark af produktionsspidsfindigheder, og ’Happy Idiot’ er med sit smittende omkvæd noget af det mest hitegnede gruppen har præsteret.
Læs også: Top Track: TV on the Radio ‘Happy Idiot’
Herefter falder albummet dog sammen som en underbagt souffle. Oven på et par stillestående ballader (’Test Pilot’, ’Love Stained’) og den stort tænkte, men ikke just friske ’Ride’, går det galt. ’Winter’ er decideret tåkrummende: En fuzz-tung rocksang, der bestemt ikke lyder hverken så spontan eller vildblodet, som det tænksomme orkester sikkert har forestillet sig. Den efterfølgende ’Lazerray’ er foruroligende malplaceret: The Ramones-light parret med Klaxons’ sci-fi-obskurantisme, sådan omtrent. ’Right Now’ og ’Trouble’ er bedragerisk skinnende poprock, der kunne gå for at være Broken Bells-b-sider.
Sidstnævnte er uden bid med sin dovne akustiske guitar og sit metronomiske beat. »Don’t worry, be happy / everything’s gonna be OK / you keep telling yourself«, synger Adebimpe, der på ’Seeds’ nok mindes sit afdøde bandmedlem, men for ofte stiller sig tilfreds med en ophobning af vage abstraktioner frem for konkret sansede billeder.
Man fristes i det hele taget til at vende Adebimpes udsagn på vrangen: Dette er med ’1000 procents sikkerhed’ TVOTR’s hidtil svageste album.
Læs også: TV on the Radio og ni andre navne, der bør headline NorthSide