Gratis download: Per Vers slipper ep om den bløde mands hårde odds

Gratis download: Per Vers slipper ep om den bløde mands hårde odds
Foto: Samy Khabthani

»Hvaaaa’… er det OK jeg lige dropper en gratis ep til folket?«

Sådan stod der i aftes skrevet på Per Vers’ Facebook-side, da rapperen var i sit gavmilde hjørne og slap den nye ep ‘Skuffesange’ med otte friske tracks, der kan downloades kvit og frit.

Ep’en er optaget, mens Per Vers har optrådt med teaterstykket ‘Det store skuffejern’ sammen med komiker Per Helge Sørensen og poetry slammer Peter Dyreborg. ‘Skuffesange’ indeholder blandt andet to freestyle raps, der er blevet sat sammen af emner, som Per Vers får fra publikum. Det hele kredser om forholdet mellem mænd og kvinder. Om den bløde mand, som tør ikke at være bange for sine følelser. Manden, der kender sin kvinde bedre end hun selv gør, og som kan være både blød og hård, men vigtigst af alt lykkelig.

Du kan downloade ep’en HER.

Læs også: Top Track: Anya ‘Need to Know’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af