Alt-J var lidt for professionelle under steril NorthSide-koncert
Det er et velkendt fænomen og en situation, alle bands frygter: Mødet med et uengageret publikum og en synlig affolkning i løbet af koncerten. Udfordringen for Alt-J lå klart i at formidle musikken mere insisterende og tilføje det velpolerede materiale ekstra live-krydderier, så koncertirritationsmomentet par excellence, højlydt publikumssludren, helt naturligt ville forstumme.
Bandet udfører deres metier med forbilledlig dygtighed. Både fikse guitarsløjfer fra Cameron Knight, rytmiske nuancer hos trommeslager Thom Green, det liflige piano i ‘Something Good’ og det flerstemmige kor i ‘Fitzpleasure’ gav pay off til de blandt publikum, som måtte nyde de instrumentale lækkerier.
Desværre lykkedes det kun momentvis at spore publikum ind på musikkens frekvens og live-udførslen. Dertil var de afdæmpede momenter, heriblandt uengagerede versioner af ‘Tesselate’ og ‘The Gospel of John Hurt’, ganske enkelt for svage.
Nuvel, de indadvendte musikere formåede dog at gribe forsamlingen under mere udadvendte og up-tempo sager som ‘Left Hand Free’, ‘Every Other Freckle’ og ‘Breezeblocks’, hvor jubelen var mærkbar, tilskuerne samledes i fællessang og fokus glædeligt rettedes mod aktiviteterne på scenen.
Omend kvartetten fra Leeds virkede glade for gensynet med NorthSide, fremstod høflighederne fra keyboardspiller Gus Unger-Hamilton overfladiske: »You are so kind to have us back. Thanks for the nice weather«. Standardbemærkninger fra et professionelt band, som godt fornemmede vilkårene, de stod overfor.
En musikalsk set fin oplevelse, som i momenter holdt os fanget, men samlet set en koncert, hvor Alt-J desværre ikke havde formatet til at spille folkets gunst op.
Læs også: NorthSide: De 10 største optursøjeblikke i Mø-koncerten
Læs også: FKA Twigs gjorde alt rigtigt på NorthSide, men…