Video: The Weeknd deler virtual reality-billedside til ‘The Hills’-remix

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

For nyligt slap The Weeknd to stærke remix-versioner af ‘Beauty Behind the Madness’-hittet ‘The Hills’. Mens det ene remix med Nicki Minaj på gæstevers forleden kunne opleves i ‘Saturday Night Live’, har vi nu fået en frygtindgydende billedside til den Eminem-gæstede version.

Videoen er ingenlunde en helt ordinær en af slagsen. Med hjælp fra et GoPro-kamera kommer vi nemlig 360 grader rundt om The Weeknd i en form for interaktiv virtual reality-oplevelse. Med piletasterne kan man styre, hvad man ønsker at se, når den canadiske charmør modløst går rundt i et uhyggeligt, apokalyptisk univers, hvor alt omkring ham står i bål og brand.

Videoen er instrueret af Nabil, som vi desuden kender fra fornemme billedsider til blandt andet Frank Ocean, Kanye Wests ‘Mercy’ og Alt-J’s ‘Hunger of the Pine’.

Den virtuelle 360-graders oplevelse kræver en opdateret Chrome-, Opera- eller Firefox-browser på computeren eller den nyeste version af Youtube-app’en til Android eller iOS.

Læs også: Blåstempling: Musikkens 10 mægtigste tastemakers

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af