Erykah Badu er inde i en langfingret periode – og hun langer ud efter de helt tunge drenge i hiphopklassen. I oktober satte hun kløerne i Drakes 2015-dominerende ørehænger ‘Hotline Bling’, der blev krydret med et par smooth linjer. Denne gang er det Kanye West, der har fået et frisk skud baduizm.
Dagens nye Badu-remix er en dugfrisk version af Kanyes nye nummer ‘Real Friends’, som Badu gør til sit (næsten) helt eget lille soul-eksperiment.
Erykah Badu udgav desuden mixtapet ‘But You Caint Use My Phone’ sidste måned, mens vi endnu har nyt i vente fra Kanye – mere præcist hans imødesete album ‘Swish’, der (endelig!) lander den 11. februar.
Læs også: De 20 mest imødesete udenlandske album i 2016
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.