Det er altid spændende at se, hvad de helt store stjerner finder på, når de tager på turné. I forrige uge var det The Weeknd, der leverede et imponerende sceneshow med en enorm Star Destroyer-lignende konstruktion som fikspunkt, og i aften lægger Royal Arena så hus til Drakes udsolgte koncert.
Drake skød sin europæiske ’Boy Meets World’-turné igang i Amsterdam tilbage i januar, og har man fulgt med på blandt andet Instagram er det tydeligt, er der er noget specielt i vente.
Husk: Vil du gemme alle showets overraskelser til i aften, så skal du ikke læse videre!
Et modeshow eller en Nicolas Winding Refn-film?
Skal man glæde sig til noget specifikt (ud over selvfølgelig musikken), så bliver det utvivlsomt den enorme klode (eller er det en sol?), der i løbet af koncerten dukker op på en rund scene blandt publikum. En scene, som Drake naturligvis får bevæget sig ud på, og som, ifølge anmeldere og fans på de sociale medier, skulle se ret fantastisk ud.
Men det er bestemt ikke alt. Man kan forvente et enormt lysshow, der blandt andet er med til at skabe tordenvejrslignende forhold i arenaen. Og så kan man også forvente at se hundredevis af balloner svæve ud over scenen.
Med scenens opbygning og visuelle strategi skulle oplevelsen eftersigende udgøre en fascinerende blanding af at deltage i et gigantisk modeshow bestående af en catwalk i enorm størrelse og at være med på indspilningerne af en Nicolas Winding Refn-film. Det lyder faktisk ikke helt dårligt, vel?
Sådan så det ud, da han spillede i Telenor Arena, Oslo, søndag aften:
I aften er København verdens fedeste by
Fra Toronto og hele vejen til Oslo er showet blevet beskrevet som en kæmpe fest, hvor lys og musik tilsammen udgør en næsten klublignende stemning.
Efter Drakes koncert i London den 31. januar beskrev magasinet GQ, hvordan der på intet tidspunkt bliver tabt momentum i løbet af det to timers lange show, og at rapperen ultimativt fik London til at føles som den fedeste by i verden. I aften er det så blevet Københavns tur til at få den titel.
Ifølge Setlists.fm er der ikke stor variation at finde i forhold til, hvilke numre den canadiske rapper kommer til at spille. Enkelte steder i Europa er der blevet lavet lidt om på rækkefølgen, men det er nogenlunde de samme 30+ numre, som bliver fyret af. For eksempel åbnede Drake showet med ‘Trophies’, da han spillede i Dublin, men derudover kan man godt forvente, at setlisten bliver fulgt til punkt og prikke – det hele er jo timet og tilrettelagt.
Hits er der masser af: Fra ‘Headlines’ og ‘Started From the Bottom’ videre til ‘Hold On, We’re Going Home’, diss-tracket ‘Back to Back’ og nyere ørehængere som ‘Fake Love’ og Rihannas ‘Work’.
Setliste fra 02 Arena, London (midten af februar):
’Still Here’
’Started From the Bottom’
’Headlines’
’Trophies’
’HYFR (Hell Ya Fucking Right)’
’0 To 100 / The Catch Up’
’Keep the Family Close’
’9’
’Child’s Play’
’Feel No Ways’
’I Got All the Hits Medley’
’Successful’
’Lock Arf’
’Hotline Bling’
’Hold On, We’re Going Home’
’The Motto’
’For Free’
’My Way RMX’
’Back To Back’
’Jumpman’
’Whippin Excursion’
’Work’
’Too Good’
’Controlla’
’One Dance’
Intermission
’Pop Style’
’Know Yourself’
’Energy’
’Fake Love’
’Legend’
Flere shots fra Oslo-koncerten i søndags:
A bunch of handshakes from the fakes
Et opslag delt af Serhan Al (@serhanal) den