»Send 100 drinks ned til poolen!«, kommanderer Branco på første vers af den nye MellemFingaMuzik-single ’Jackpot’ – og signalerer dermed et skift for gaderap-gruppen.
For sidst, vi hørte et decideret soloprojekt fra MellemFingaMuzik, var det stilskabende 2015-album ’Militant mentalitet’. Udgivelsens navn var et program: Systemet skulle væltes, pengene skulle skrabes ind, og familien skulle spise. Det var en kompromisløs udgivelse, der ikke tog nogen fanger på vejen mod drømmen om ’A.P. Møller’-penge.
»Drømmer om sedler, vågner, jagter de penge / håber, dagene blir bedre, har været i spillet for længe«, rappede Branco på ’A.N.D.E.L.’, og man kunne mærke paranoiaen gennem musikken.
Så hvordan lyder det, når gruppen, der mestrede skildringen af gadelivets permanente stresstilstand, har opfyldt de drømme, der syntes uendeligt langt væk på sangene fra 2015?
Frem for alt ubesværet. Hvis ’Militant mentalitet’ var et udtryk for paranoia og kompromisløs stræben mod målet, er ’Jackpot’ lyden af at pakke tasken og tage »en uge til i Bogotá«, som Branco rapper.
Det er den klart mest optimistiske sang, MellemFingaMuzik har lavet. Eller nej: Det er den første optimistiske sang, MellemFingaMuzik har lavet.
Branco får som nævnt drinks i poolen, Stepz rimer ’juvelerne’ med ’Seychellerne’, og Molo-makkeren Benny Jamz er i så strålende humør på sin gæsteoptræden, at han laver spædbarnslyde i sit vers (’gu-ga-ga!’), når en pige kalder ham ’baby’.
Stilen er tilbagelænet og henkastet – lidt som på det geniale Molo-track ’Nu’ fra december sidste år. Der er desuden både doseret godt med ’ou la la’ og ’ouuuu’-udråb, som på Kesi-singlen ’God dag’.
Det hele foregår over en varm afrobeat-produktion, hvilket er med til at minde os om, at MellemFingaMuzik jo også var med til at starte den bølge, da de gæstede Gillis ’C’est La Vie’ – det første danske afrobeat-nummer overhovedet. Her viser de, at de mestrer genren, selv om de mestendels har holdt sig fra dét univers på det seneste.
På en måde er universet modsætningen af ’Militant mentalitet’. På 2015-udgivelsen var duoen fanget i kvarteret og drømte altid om at rejse væk. Nu rapper Stepz, at han »tænker på de dage, hvor der var beton«, samtidig med at han er ude for at »shop i Milano, shop i Paris«.
Hvem havde troet det? Drømmene fra 2015 er gået i opfyldelse. Musikken afspejler den udvikling, og ’Jackpot’ er et ægte feelgood-nummer. Og det var nok det sidste, man havde regent med, da man hørte Branco og Stepz første gang for nogle år siden.