I går startede Taylor Swift sin store ‘Reputation’-turné, der kommer forbi USA, Canada, Australien, Japan, men kun England og Irland i Europa. Men hvis hun nu får udvidet turneen med nogle datoer i Danmark, har man godt nok noget at glæde sig til.
Med som support har hun Charli XCX og Camila Cabello. Som om det lineup ikke skulle være tillokkende nok, dukkede disse to også op under Swifts show, hvor de sang ‘Shake It Off’ sammen med hovedpersonen.
Camila and Charli joined Taylor for Shake It Off omg #RepTourGlendale pic.twitter.com/d6PQmWXULZ
— lukas (@lukasperry) 9. maj 2018
For lige at gøre det hele endnu vildere, debuterede Charli XCX også en spritny sang, der ifølge brugere på Genius og Setlist.fm hedder ‘Five In the Morning’. Hvis dette varsler om mere ny musik fra den britiske popsanger, er det en overordentlig god nyhed, for hendes seneste ‘Pop 2’ var et regulært popmesterværk.
UM HELLO CHARLI XCX PLAYING A NEW SONG FOR THE FIRST TIME AND ITS A BANGER??? WE STAN???? #repTourGlendale pic.twitter.com/WohQHDqxO6
— ali (@bieberstinoco) 9. maj 2018