Tiden hvor danske rappere ikke kunne rappe på engelsk er forbi. Siden Noah Carter slog bredt igennem for to år siden, har andre navne som K-phax og Felix Dicey vist, et en ny generation af dansk hiphop ikke nødvendigvis behøver at foregå på modersmålet.
Og nu har netop Noah Carter og Felix Dicey slået sig sammen på sidstnævntes nye single ‘Up Next’.
Sangen er en rungende trap-banger produceret af Nicki Pooyandeh, og nummeret beviser endnu engang, at både Carter og Dicey er ekstremt stilsikre i den amerikanske genre. ‘Up Next’ er kun lidt over to minutter lang, men begge rappere gør et solidt indtryk.
Det er en effektiv single, der dog måske ikke helt er catchy eller nyskabende nok til for alvor at gøre Felix Diceys påstand om at være ‘Up Next’ til virkelighed. Men den viser masser af potentiale fra den unge rapper, der faktisk har boet i New York, siden han var ni år gammel.
Læs også: Efter Noah Carters gennembrud: Kommer der nu en dansk bølge af engelsksproget hiphop?