KOMMENTAR Det er kun lidt over et år siden, at Noah Carter udgav sin første single ‘Do You’, men det føles som mere. Rapperen fra B.O.C.-kollektivet har siden sluppet det stærke album ‘Couch Dreams‘, spillet Roskilde Festival, annonceret koncerter på Store Vega og Train, og i weekenden vandt han så en DMA for Årets Nye Danske Navn.
En af de mest opsigtsvækkende aspekter ved Noah Carters fremkomst har været, at han rapper på engelsk. Det er både overraskende og modigt, for i årene op til hans debut, hvor rapperen sad i fængsel, havde store stjerner som Ukendt Kunstner, Gilli og Kesi givet ham shout outs i deres sange i sådan et omfang, at »fri Noah Carter« var blevet et velkendt mantra. Gilli rappede det for eksempel på Sivas’ kæmpehit ‘D.A.U.D.A.’ i 2013.
Noah Carter var med andre ord allerede en myteomspundet skikkelse på den danske hiphopscene. Det havde været oplagt for ham at udnytte det faktum ved at udgive dansksproget gaderap. Men han valgte noget andet og introducerede sig selv til verden som engelsksproget rapper/sanger på den blødere ‘Do You’.
På dén single, efterfølgeren ‘Come Alive‘ og hele ‘Couch Dreams’ har den københavnske rapper skabt et komplet univers, der både rummer de stille, stemningsfulde singler, men også højenergisk sydstatsrap som på ‘Team Litty’ og ‘5000’. Noah Carter låner fra Travis Scotts lydunivers og fra Drakes tematik – men han har en lyd og en historie, der er hans egen.
Det er ikke tit, at den slags sker. For egentlig gælder tommelfingerreglen, at danske rappere ikke får succes, hvis de rapper på engelsk. I bedste tilfælde bliver de respekterede undergrundsartister som den mere old school-lænende Felix De Luca. Den regel blev modbevist af Noah Carter. Og nu, lidt over et år efter ‘Do You’, er vi blevet introduceret for to nye danske rappere, der begge ret så frygtløst forsøger sig med engelsksproget rap.
To teenagere i Noah Carters fodspor
Både K-phax og Felix Dicey har netop sluppet videoer til deres nye singler – henholdsvis ‘Oh My God’ og ‘Check’. Begge er engelsksprogede hiphopsange, der lyder meget som lige nu.
K-phax er en mumble-rapper i den moderne stil, der er grundlagt af folk som Lil Uzi Vert, Playboi Carti og Lil Yachty. Især sidstnævnte synes at have inspireret den danske rapper, der ligner forbilledet både i selve musikken, der byder på nogle meget Yachty’eske flows, og i sin stil – K-phax har for eksempel farvede braids i samme stil som det amerikanske forbillede.
Felix Dicey bruger også autotune og syngende flows på ‘Check’, men han er noget mere rodfæstet i klassisk trap og street-rap end K-phax’ helt legesyge ‘Oh My God’. Hos Dicey kan man høre trap-toner a la Atlanta-rappere som Future samtidig med, at hans vokal og flows faktisk også nikker til nogle af de tungere sange fra Noah Carters ‘Couch Dreams’.
Begge rappere er meget unge: K-phax er 19, og Felix Dicey er kun 16. Men alder til trods har de to teenagere begge et meget klart defineret udtryk. De laver ingen klodsede fodfejl, når de importerer de amerikanske lyde. Det lyder som om, de er vokset op med den slags musik.
Dén gennemførte æstetik har måske sin årsag i de to rapperes baggrunde.
Felix Dicey flyttede nemlig til New York som niårig og har siden suget musik ind i selve hiphoppens fødeby. K-phax er til gengæld et ekstremt flersidigt multitalent, der har lavet musik siden han var ti år gammel og producerer alle sine ting selv. I begge tilfælde har vi altså at gøre med helt unge artister, der har bevæget sig gennem musikken i en årrække og er kommet frem til de avantgardistiske hiphoplyde, der skubber lyden fremad i dag.
Noget andet de to rappere har tilfælles er videoerne, de har udgivet til ‘Oh My God’ og ‘Check’, der begge er helt simple street videoer, der fokuserer på kunstneren alene. Det er nærmest en slags audition-videoer for de to unge rappere.
I videoen ser vi til gengæld også forskellene mellem de to: Hos K-phax oplyses baggrunden gang på gang i de samme lyserøde og blå farver som hans braids, mens vi hos Felix Dicey er mere fast forankret i gadeplan. K-phax er den mere utilregnelige og farverige, mens Dicey er lidt mere klassisk.
Den næste generation af engelsksproget rap fra Danmark?
Begge videoer fungerer fint som introduktion til artisten, også fordi de begge efterlader plads til mere. Det føles som starten på noget, ikke som det færdige produkt. Og deri ligger den store forskel til Noah Carter måske. B.O.C.-rapperen fløj ind på scenen med en gennemført lyd, som flere steder (fuldt fortjent) blev udråbt til at have internationalt potentiale. Noah Carter var klar til de helt store scener fra start af.
K-phax og Felix Dicey er yngre end Noah Carter, og de er mere upolerede. Deres første singler viser, at de begge i en meget ung alder har mestret en amerikansk lyd – henholdsvis Atlanta-krydret trap (Dicey) og Yachty-inspireret mumble-rap (K-phax). Det spændende bliver at se, om de med tiden kan opbygge et univers, der er helt deres eget, som Noah Carter har gjort det. Men okay – de har jo også kun lige nået at udgive en enkelt sang.
Tiden vil vise, om man kan tale om en decideret bølge af engelsksproget rap i Danmark i kølvandet på Noah Carter. Men mon ikke, der kommer flere i slipstrømmen, nu hvor det er blevet bevist, at det ikke er så farligt at rappe på engelsk? Og måske lige så vigtigt: At det er muligt at få succes i Danmark som lokal, men engelsksproget rapper.
De første tegn giver grund til optimisme. Blot det, at to unge rappere frygtløst prøver kræfter med engelsksproget rap (og at deres danske pladeselskaber ligeledes tør tage chancen) er ekstremt positivt – især fordi det virkede som en meget usandsynlig udvikling for bare lidt over et år siden.
Læs også: Sig hej til K-phax: Den første danske mumble-rapper