XXXTentacion-dokumentar annonceret på årsdagen for hans død – se trailer

XXXTentacion-dokumentar annonceret på årsdagen for hans død – se trailer
XXXTentacion. (Foto: Instagram / XXXTentacion)

18. juni var det præcis et år siden, at den kontroversielle rapper XXXTentacion blev skudt og dræbt på åben gade, og i går annoncerede holdet omkring afdøde Jasseh Onfroy så en ny dokumentar om hans liv.

Det skete via Instagram, hvor en kort trailer til filmen er blevet delt af den officielle XXXTentacion-profil. Dokumentaren har allerede været undervejs længe, ser det ud til.

»Det her er historien, den fulde historie, og det er sidste gang, jeg fortæller den«, lyder det i traileren fra Onfroy i en vending, der nu har en morbid ordlyd set i lyset af hans tidlige død.

Dokumentaren har foreløbig ingen udgivelsesdato, men holdet bag skriver i Instagram-opslaget (der på nuværende tidspunkt har over fem millioner visninger), at den ‘kommer snart’.

XXXTentacion blev skudt og dræbt i hvad der formodes at have været et røveriforsøg. Rapperen havde et kontroversielt omdømme efter anklager om grov vold mod hans gravide ekskæreste. Herhjemme skabte det stor debat, da Lukas Graham lavede et cover af sangen ‘Sad!’, som gruppen efterfølgende trak tilbage.

Læs også: Jeg dykkede ned i 20 års oversete hiphopklassikere – og lærte én vigtig lektie

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Documentary coming soon ?

Et opslag delt af MAKE OUT HILL (@xxxtentacion) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af