Årets 25 bedste danske sange

Det sidste år i 2010’erne er ved at være slut, og tiden er kommet til at kåre de bedste danske sange fra 2019. Det er 25 sange, der vidner om et fascinerende musikår.
Årets 25 bedste danske sange
Tessa. (Foto: Nikolaj Gyldenløve)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

25. Iswaal ‘Lyden’

I 2019 var Iswaal med til at sætte Aarhus tilbage på hiphoplandkortet med ‘Lyden’: En sang, hvor omkvædet gjorde vores job for os ved at forklare præcis, hvad gruppen kan: »Lyden, den er anderledes / og flowet er så wavy!«

(Iswaals musik bliver hele tiden uploadet og fjernet fra Youtube. Ovenstående re-upload af ‘Lyden’ er det bedste sted at høre sangen lige nu).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

24. Ida Laurberg ‘Grayzone’

En sang om at kidnappe en kendt Youtuber? Ja, hvorfor ikke. I hvert fald når det gøres så elegant som hos popkometen Ida Laurberg.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

23. Selma Judith ‘Colder’

Harpespillende Selma Judiths ’Colder’ viser på følelsesladet vis, hvordan dansk r’n’b stortrives for tiden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

22. Shooter Gang ‘Mask på’

Her er den: Sangen (og videoen!) der chokerede mange, fascinerede flere og indvarslede en ny opblomstring for Aarhus-rap.

21. Joyce ‘Tomme ord’

Er der noget bedre end en ilter debutsingle, der i al sin frembrusende rockiver bare syder og sprutter?

Hør sangen via Spotify HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

20. Dopha ‘September Till June’

Dophas dagdrømmende, Lana Del Rey-klingende provinspop på debutsinglen ‘September Till June’ kom direkte fra den østjyske muld og gik direkte i hjertet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

19. Zaar ‘Our Love Is Dead’

Titlen på ’Our Love Is Dead’ er helt uden omsvøb, og selve nummeret eskalerer da også konstant frem mod et arrigt klimaks, hvor der ikke kan være megen kærlighed tilbage.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

18. AV AV AV ‘No Statues’

Det var her, trioens navn for alvor gav mening. For ’No Statues’ er så hårdt et nummer, at man slår sig på det.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

17. When Saints Go Machine ‘I Don’t Tell’

Nikolaj Vonsild og co.’s uden tvivl mest sårbare og nøgne sang nogensinde handler om forsøget på at glemme de følelser, man desværre stadig husker så tydeligt efter et forlist forhold.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

16. Elias Boussnina feat. Lil Halima ’13th Floor’

Den her henkastede r’n’b-perle viser, hvorfor Elias Boussnina er Hans Philips eneste ægte konkurrent til titlen som Den Danske Frank Ocean.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

15. Artigeardit ‘Del af mig’

Vi elsker, når Artigeardit er melankolsk og poetisk, men hold nu op, hvor var det fedt, da han fik et ordentligt skud energi på ‘Del af mig’ og blev tvunget til at holde trit med et vaskeægte housebeat.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

14. Gilli & Branco ‘Verden vender’

Da året var ved at være slut, nåede vi lige akkurat at tænke, at intet kan overraske os længere – og så fyrer Gilli og Branco op for det her eurodance/house/hiphop-fusionsnummer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

13. Barselona ‘Bankende hjerter’

Barselona mindede os om, at det er vigtigt at stoppe op midt i livets evindelige travlhed og huske på dem, vi elsker, før både vi og de pludselig er borte.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

12. Jenny ‘Italia Is the End of the World’

Vi har foreløbigt kun haft fornøjelsen af dette ene nummer fra foretagendet Jenny, men deres DIY-charmerende italo disco på ‘Italia Is the End of the World’ kan heldigvis klare (rigtig) mange afspilninger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

11. The Minds of 99 ‘Som fluer’

En musikalsk hjemme-ude-hjemme-fortælling med Niels Brandt bag pianoet som et fyrtårn, der guider sangen (og lytteren) hjem.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Erika de Casier ‘Little Bit’

‘Little Bit’ er en sang, der hverken er vågen eller sover. Den døser og daser længselsfuldt afsted, mens regndråber rammer ruden og holder dig fanget i denne her svævende mellemtilstand.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Hans Philip ‘Et studie i overtænkning’

En bossanova-tankestrøm? Jo, det kan da sagtens være et fantastisk, selvterapeutisk sangkoncept. Hvorfor skulle det ikke kunne være det?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Liss ‘Vibrations’

Liss mestrer kunsten af skabe popsange, der føles både vemodige og euforiske på samme tid. Det er ’Vibrations’ er lyslevende bevis på.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Tessa ‘Ben’

Tessa tog ingen fanger i år. Hun stod for årets hiphopgennembrud. Tessa er fucking ben, hvad mere skal vi sige?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Lowly ‘Baglaens’

’Baglaens’ er som en musikalsk cyklus, der starter bagfra og derefter foldes ud i en slags statisk, men samtidig mageløs fortælling.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Goss ‘Blood’

Der er noget presserende over ’Blood’, der galopperer afsted med samme intensitet som den brusende forelskelse, Mads Damsgaard Kristiansen beskriver i teksten. Det her er kærlighed, der ikke er til at styre.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Gilli ‘Vai Amor’

Først grime, så gaderap, så afrobeat, så salsa og nu altså baile funk. Er der noget, Gilli ikke kan?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Ganger ‘Olympisk’

Sjældent har en dansk popsang været så mystisk og alligevel vellykket. Uden tvivl 2019’s mest kosmiske og særegne popnummer – og vi elsker det lige så meget som det tv, stedfar har stjålet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Jada ‘Lonely’

Efter en stressorlov vendte Jada i starten af 2019 tilbage i topform og velsignede os alle med den pastelfarvede popdrøm, der er ’Lonely’. Det var en single, der cementerede, at Jada ikke kun var ude på at lave stemningsfuld r’n’b – hun ville også servere store kærlighedsbangers til dansegulvet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Lord Siva & Vera ‘Paris’

‘Paris’ er Lord Sivas første sang på engelsk og hans første samarbejde med Vera – det blev straks det klart største hit, nogen af de to artister har haft indtil videre. Og det har måske noget at gøre med, at det også er Lord Sivas mest klassiske sang nogensinde. Vera har kildet en form for nærmest tidløs kvalitet frem i sangeren, der før altid var fanget i sine egne depressioner og tankefængsler.

Her bliver Lord Siva hevet ud fra nattens mulm og mørke og ud i Paris’ gader, hvor han i sangens univers jagter en tabt kærlighed. Resultatet er en perfekt popsang, en form for fejlfri, evig skildring af længsel og kærlighed – et nummer der, ligesom en græsk statue, synes at fremstille en mageløs, evig følelse eller idé, snarere end noget konkret og menneskeligt.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af