Nu kan du endelig se årets mest omtalte musikvideo på Youtube

Nu kan du endelig se årets mest omtalte musikvideo på Youtube

Det var lidt et antiklimaks, da Cardi B og Megan Thee Stallion den 7. august udgav den sexpositive banger ‘WAP’, hvorefter hele internettet gik i svime over både sangens bramfri lyrik og den prangende musikvideo.

Eneste problem? Her i Danmark kunne vi ikke se videoen, da forhandlingerne mellem Koda og Google også blokerer visse internationale musikvideoer på Youtube.

Koda og Google er stadig ikke blevet enige, men uden videre forklaring er der nu nogle internationale musikvideoer, som kan ses på Youtube i Danmark.

Blandt andet billedsiden til ‘WAP’, som ganske enkelt er en af årets bedste og mest overdådige musikvideoer. Cardi og Megan har det vanvittigt sjovt, de forskellige settings er totalt over-the-top, og der er kendte gæster og visuelle effekter nok til at matche en Hollywood-blockbuster.

Det her være årets mest omtalte musikvideo, og det er i den grad fortjent. »Bring a bucket and a mop«, som Cardi rapper i omkvædet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi har endnu ikke noget omfattende overblik over, hvilke videoer, der pludselig virker – og hvilke, der stadig er blokerede. Der er ikke meldt noget officielt ud fra nogen parter.

Én anden stor musikvideo, som dog også virker i Danmark nu, er Drakes video til den Lil Durk-assisterede ‘Laugh Now Cry Later’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af