Det er ikke faldet i lige god jord hos alle fans, at Cardi B har taget Offset tilbage, efter hun officielt havde anmodet om skilsmisse.
Reaktionerne er nu gået så vidt, at Cardi har deaktiveret sin Twitter-konto. I en Instagram live-video afslørede Cardi, at hun var færdig med det sociale medie efter kontinuerlig chikane.
»En flok 15-årige fortæller mig, hvordan jeg skal leve mit liv, som om jeg er motherfucking Ariana Grande eller sådan noget. Som om jeg kom fra Disney eller noget«.
»Jeg er så træt af, at jeg på grund af jer hele tiden skal forklare mig selv«, fortsatte en oprevet Cardi B.
Hun fastslog yderligere, at det ikke var hende selv, der havde offentliggjort selve skilsmissenyheden. »Jeg lagde ikke min skilsmisse derud, en fucking domstolsassistent lagde den ud«.
Dét, der endeligt har fået bægeret til at flyde over, er, at de såkaldte dedikerede fans nu har rettet deres kritik af forholdet hen mod Offset, især på Twitter. Hvor der blandt andet også bliver kreeret rygter, som ifølge Cardi ikke er sande.
»Og fordi folk skaber rygter som ‘Åh, denne fyr har gjort en pige gravid’ og så videre, så er jeg nødt til addressere det«.
»Jeg er træt af det,« sagde hun. »Jeg gør, hvad fuck jeg vil. Altså jeg elsker mine fans, og jeg er glad og taknemmelig for det, I gør, men nogle af jer opfører jer virkelig som om, jeg går i seng med jer«.
Hvor længe går der mon, før Cardi B igen vender tilbage til Twitter?