Post Malone er inkarneret fan af beer pong, som han tidligere har bevist. Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, at hans nylige interview med Jimmy Fallon endte med at omhandle den ædle sportsgren.
Den store overraskelse kom dog, da musikeren lidt henkastet fortalte, at Drake, der ellers har en basketballbane i sin overdådige villa og får baskettræning af NBA-spillere, er elendig til beer pong.
»Drake er ikke god. Han kom backstage til et show i Toronto, hvor vi begyndte at spille beer pong. Og jeg var sådan: ‘Mand, hvor er han elendig’. Hvis du ser det her, så kom og mød mig igen. Vi skal spille igen«, griner Post Malone.
Post Malone er på vej med sin eget serie ‘Post Malone’s Celebrity World Pong League’, der udkommer på Messengers ‘Watch Together’. Her spiller han blandt andet mod NFL-spillerne Patrick Mahomes og Travis Kelce, som jordede ham i beer pong. Med det resultat at Post Malone skulle få en tatovering af deres holdlogo og autografer.
Serien får premiere 18. november.