Billie Eilish holder online releasefest for sin nye dokumentarfilm ‘The World’s a Little Blurry’

Billie Eilish holder online releasefest for sin nye dokumentarfilm ‘The World’s a Little Blurry’
Billie Eilish til Grammy Awards, januar 2020. (Foto: Emma McIntyre/Getty Images)

I slutningen af denne uge har Apple TV+ premiere på den nye dokumentar ‘Billie Eilish: The World’s A Little Blurry’. Filmen følger den unge popstjerne Billie Eilish på både scenekanten og i familiens skød, mens hun oplever verdensomspændende berømmelse.

Nu har filmens hovedperson og techgiganten annonceret, at de vil fejre udgivelsen med et livestreamet virtuelt event, som kan ses på Apple TV+, Apple Music og Billie Eilish’ Youtube-kanal.

Billboard fortæller, at Apple Music-dj’en Zane Lowe skal være vært for online-begivenheden, der vil byde på en nedbarberet musikalsk optræden og efterfølgende samtale med Eilish. Derudover kan publikum forvente eksklusivt video-materiale fra filmen og et interview med filmens instruktør R.J. Cutler.

Hvis man som dansker vil se eventet live, bør man måske aflyse morgendagens planer, for det starter nemlig klokken 3 om natten den 26. februar. Dette er også datoen, hvor ‘The World’s a Little Blurry’ får sin premiere.

Forud for premieren har Billie Eilish desuden delt en live-udgave af nummeret ‘ilomilo’, som stammer fra filmoptagelserne – og hvis sangtekst har givet filmen sin titel. Hør nummeret herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af